Giv din vintergarderobe et cool og sporty touch ved at mikse klassiske styles med sporty favoritter.
ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 items, der fanger looket.
Kasketten, sneakers og sweatshirten. Gå efter sporty items med referencer fra 1980’ernes college-stil og miks dem med garderobeklassikere som den oversize blazer, denim og et par sorte slacks.
De løse silhuetter og materialer, som kanvas og nylon, understreger det casual udtryk. Lad en feminin perlekæde være kontrasten til det drengede look.
Mikset af sporty retro-referencer og maskuline snit udgør det perfekte hverdagslook, og er du vild med looket, kan du kigge til det franske modehus Celine, som fanger stilen til perfektion.
Se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til looket.