Shopping

Johannes favoritter: 10 budgetfund til starten af oktober

- 03/10/2017

ELLEs Fashion Editor Johanne Brostrøm har udvalgt 10 af de bedste budgetfund til starten af din oktober måned, og med omskifteligt vejr byder favoritterne denne gang både på vamset strik og åbne sko. Se Johannes favoritter her...

Efteråret er en tid, hvor vejret især har svært ved at beslutte sig for, om det skal vise sig fra sin milde sensommer side eller koldere vinter side. Det omskiftelige vejr gør det sommetider også svært at vælge, hvad garderoben skal bestå mest af – for nogle dage er det nærmest for varmt til en vamset sweater og en lang uldfrakke. Andre dage er netop disse to items nærmest for kolde at iklæde sig, og på de koldere dage kan selv vanter og et stort halstørklæde derfor friste.

Oktober måned er i særdeleshed en tid, hvor man med sit outfit må ruste sig med lidt af hvert – og mod lidt af hvert.

Derfor består ELLEs Fashion Editor Johanne Brostrøms liste over 10 budgetfund denne gang af lidt af det hele – og på listen finder du således både åbne loafers og en varm uldjakke. Fælles for alle items er, at de kan købes på budget – og hvem vil ikke gerne spare penge til en eventuelt efterårsferie under altid lunere himmelstrøg? 

Læs også: ELLE Update: Dét sker i oktober. Psst… Opdateres løbende! 

Hvis du bruger efterårsferien herhjemme, kan du med fordel sætte en ternet overgangsfrakke sammen med et par lækre fløjlsbukser, som er to af sæsonens helt store tendenser. Kombinér dit outfit med lækre accessories, der fuldender hele looket og giver det personlighed.

Og på listen over budgetfund er der også lidt til dem, der stadig har sommerabstinenser: En bronzer, som giver dig en fin glød aka et strejf af sensommer og hjælper dig sikkert ind i efterårets vinter-lignende tilstande.

Swipe dig igennem listen af Johannes 10 favoritter nedenfor, hvor du også finder priser og direkte links til webshoppen.

Psst… Få fingerne i det nye ELLE, hvor Johanne deler endnu flere af sine absolut garderobe-favoritter til efteråret, der sætter fokus på de klassiske polka-prikker, hyggelige pyjamas-prikker og det sexede aftenlook à la en spansk-polka señorita.