Shopping

Hvor er Danmarks bedste butik?

- 12/01/2011

Skriv til os og fortæl, hvilken én, der er din yndlingsbutik ...

ELLE har sat sig for at kåre Danmarks bedste butik!

Derfor har vi nu brug for alle jer i det ganske danske land! Hvad hedder yndlingsbutikken i DIN by, og hvad er det, der gør den til noget særligt?
Er det fordi, de altid har et varieret udvalg af neglelak i dine yndlingsfarver? Har de smukt tapet i prøverummene? Fantastisk service? Skumfiduser i en skål på disken?
Og hvad køber du der? Det nyeste fra Malene Birger? Din yndlings-the fra en lille bakketop i Nordfrankrig? Fede sko? Stylingprodukter?’
– Og ligger butikken i Vejle? Horup? Århus? Svendborg? Sønderborg? Glostrup?

Skriv til ELLE på info@elle.dk og skriv ‘Danmarks bedste butik’ i emnefeltet og fortæl os, hvorfor lige præcis denne butik er din favorit. Jo flere detaljer, des bedre – og rigtigt gerne billeder i så høj opløsning som muligt. Så er det måske din yndlingsbutik, der kåres til ‘Danmarks Bedste Butik’ og kommer i ELLE!

Vi glæder os til at høre fra dig!