Du har måske spottet den klassiske blazer, der i øjeblikket florerer i en helt særlig udgave på Instagram: Nemlig i den oversized størrelse. ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen guider dig til hvordan du styler netop den oversized blazer.
Tweed, uld, silke, tern og striber – kært barn har som bekendt mange navne og blazeren er ingen undtagelse.
Nu spottes den i stor stil på Instagram i den oversized udgave, som her hvor svenske Hanna MW har stylet sin oversized blazer med en kjole under.
Og netop med den oversized blazer tilføres der kant til den feminine kjole, og herigennem skabes et cool og casual look:
Style gerne den oversized blazer med et bælte i taljen for at skabe en smuk silhuet og tilsæt et par jeans for et sexet look, eller et par shorts for et mere quirky look, ligesom norske Rikke Krefting her har stylet sin oversized blazer:
Går du efter det mere stilrene og minimalistiske udtryk, så style gerne din blazer med et par matchende bukser, så looket får et herreinspireret twist.
Herigennem skabes et look, der emmer af über cool minimalisme, med en underspillet sexet reference, som her hvor danske Pernille Teisbæk har stylet sin oversized blazer med et par matchende ternede bukser:
Læs også: Spottet på Instagram: Hele Instagram har kastet sin kærlighed på denne type skjorte.
Er du også faldet pladask for den oversized blazer-trend, så giv den gas med at gå på opdagelse i din kærestes, fars eller morfars klædeskab, og leg med de uendelige styling-kombinationer af den oversized blazer.
Hvis du ikke har tilgængelighed til at gå på jagt i andres klædeskab, så lad dig inspirere i galleriet nedenfor og spring ud i, at købe din favoritblazer i én størrelse eller to større…