Shopping

ELLE x Pico: Se alle de 5 strømper, som følger med ELLEs aprilnummer

- 22/03/2018

Med dette nummer af ELLE får du helt eksklusivt et par strømper med i købet designet af ELLE i samarbejde med accessorybutikken Pico. Få et nærmere kig på alle de fem forskellige strømper, som hver repræsenterer en ugedag...

Med dette nummer af ELLE får du helt eksklusivt et par strømper med i købet designet af ELLE i samarbejde med accessorybutikken Pico. 

Der er fem forskellige at vælge imellem, et par fra mandag til fredag.

Læs også: Nyt ELLE april på gaden + Dossier: Få et smugkig på magaisnet her

Da ELLE fik lyst til at lave et par strømper, var indehaver af Pico, Anne-Marie Pico, straks med på ideen. I samarbejde med ELLEs Style Director, Mie Juel, blev det til fem par cool glimmerstrømper, som følger med ELLEs april-nummer. Ideen med at lave et par strømper til hver dag i arbejdsugen tog udgangspunkt i at gøre hverdagen lidt festligere: “Jeg elsker at arbejde inden for temaer, og vi vidste, at vi skulle ramme en bred målgruppe og ikke blot lave strømper, som Anne-Marie eller jeg kunne lide. På ELLE har vi jo en arbejdsuge – mandag til fredag – som de fleste andre, og så syntes jeg, det var sjovt at skabe noget, der gjorde hverdagen lidt festligere”, fortæller ELLEs Style Director, Mie Juel. Og netop fordi de fem strømper alle er designet med et tvist, i form af små detaljer, der gør hver strømpe unik, er det nemt bruge dem til at pifte hverdagslooket lidt op: 
 “Det er jo lige præcis med strømper, at man kan give den gas og give outfittet et tvist. Og så forlænger strømper jo også sæsonen. Hvad end du går i ballerinaer eller pumps, kan du jo nærmest bruge dem hele året rundt, hvis du tager fine strømper på”, fortæller Anne-Marie Pico. Vil du have flere tips til, hvordan du style de fine ELLE x Pico glimmerstrømper? Så se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, Style Director, Mie Juel, og Fashion Editor, Johanne Brostrøm, viser dig, hvordan du kan gøre hverdagen lidt festligere fra ’Monday Blues’ til ’Friday Night’.