Home / Mode / Shopping / ELLE-redaktionen: Dét står øverst på vores ønskeliste til jul
ELLE-redaktionen tæller ned til den 24. december, men hvad drømmer vi om under træet i år? Vi har samlet vores største julegaveønsker, som du kan lade dig inspirere af…
Højt fra træets grønne top
Stråler juleglansen
Sådan starter den klassiske julesang fra 1848. Men selvom juletræet skal stråle om kap med de funklende december-stjerner på julenatten udenfor, så er der også noget andet, som tager en stor portion af vores opmærksomhed juleaften: Pakkerne, som ligger under træets ’grønne top’, og som har vores navn på.
For selvom julen først og fremmest handler om at være sammen med de nærmeste og have en hyggelig aften, så er juleaften også en aften, hvor drømme kan få frit løb, og hvor vi forhåbentligt kan pakke nogle af de ting ud, som vi har sukket efter i lang tid.
På ELLE redaktionen drømmer vi i år om alt fra varme støvler, det blødeste pyjamassæt til eksklusive møbler, som vi kan smykke os selv og vores omgivelser med. Og mon ikke, at vores julegaveønsker også kan give inspiration til, hvad du ønsker dig under træets velduftende grangrene?
Swipe dig gennem galleriet og få et indblik ind i, hvad vi her på ELLE-redaktionen drømmer om og sukker efter i år og få samtidig inspiration til det, du skal give og det, du selv kan ønske dig i år…
Foto: Cathrine Raben Davidsen
Cecilie Ingdal, Editor-in-Chief
Jeg er fan af skønne og dygtige Cathrine Raben Davidsens kunst – både hendes lamper, keramik og malerier må i dén grad gerne flytte ind i mit hjem, så jeg drømmer om en bid af hendes æstetik - bare en lille bitte bid.
Kenosis/2016, Cathrine Raben Davidsen, pris på forespørgsel
Foto: Fredericia Furniture
Katrine Damgaard, Interior Journalist
Jeg forsøger at omgive mig med ting, der holder i mange år – både i stil og kvalitet. Børge Mogensens folkestol hos Fredericia gør netop det, og derfor står den højt på ønskelisten.
Børge Mogensen folkestol, fra 4.313 kroner
Foto: Mytheresa.com
Johanne Brostrøm, Fashion Editor
Jeg tager 3 uger til Thailand 1. juledag, og de her smukke øreringe må gerne lige nå at komme med i kufferten! De kan være det festlige indslag i mit afslappede nytårsoutfit (tænker flagrende kjole og klipklapper), da aftenen skal fejres med sand i mellem tæerne sammen min søn og mand.
Øreringe, Isabel Marant, 4.020 kroner
Foto: Vestergaard Møbler
Cecilie Geysner, Fashion Assistant
Verner Pantons 'Wire Cube' i denne limited edition i guld måtte rigtig gerne hænge på min væg, og opbevare alle de tasker, der i øjeblikket pynter mit gulv.
Wire Cube, Verner Panton, 1.875 kroner
Foto: Mytheresa.com
Emilie Bech Zerlang, Digital Editor
Nu har jeg i snart et år drømt om Chloés 'Drew bag', så nu har jeg valgt at sætte den øverst på årets ønskeliste til jul. Jeg er helt vild med kombinationen af ruskind og læder i denne version, ligesom farven er spot on – den passer nemlig til alle årstider.
'Drew bag' , Chloé, 9.300 kroner
Foto: Moleskine.com
Kirstine Juhl, Digital Intern
Jeg forsøger at skrive dagbog hver dag, og disse dagbøger fra Moleskine er mine absolut yndlingsbøger til at holde sindet trit, da papirskvaliteten er i top, og størrelsen er perfekt for mig. I år ønsker jeg mig modellen ’classic notebook’ i farven sapphire blue, så jeg kan få skrevet 2018 ned, sætte dagbogen på boghylden og tage en støvet version frem om mange år, når jeg får lyst til at genopleve mit år som 28-årig.
Moleskine dagbog, 95 kroner
Foto: Chloé
Laura Lawaetz, Digital Director
Jeg er faldet pladask for disse vamsede og lækre støvler, hvor Chloé har givet de klassike Sorel støvler en ekslusiv upgrade. De vil være perfekte til gåture med klapvognen i det kolde vintervejr.
Chloé støvler, 3.253 kroner
Foto: net-a-porter.com
Josephine Aarkrogh, Fashion Director
Jeg har opgivet drømmen om en hvid jul, men drømmer i stedet om en hvid pakke under træet … Denne sæson (og næste) skal du skifte dine sorte sko ud med et par hvide, og jeg gad godt hoppe i disse hvide spidse støvler, kombineret med alt fra jeans til en kjole.
Rupert Sanderson støvler, 5.920 kroner
Foto: Rayban
Lise Lehwald, Interior Intern
Som mange andre har jeg også forelsket mig i årets lyserøde ‘it’-nuance, og drømmer derfor om at finde (endnu) et par af mine yndlingssolbriller fra Ray Ban i den pastellede kulør under træet. Mit 2018 starter med et par uger på Sri Lanka, så jeg skal heldigvis ikke vente længe, før de kan komme i brug.
Rayban solbriller, 1.320 kroner
Foto: Saxo
Marie Louise Wedel Bruun, Editor
Jeg ønsker mig bogen om Thorvald Bindesbøll, en af Danmarks til alle tider dygtigste kunstnere, som skabte alt fra krukker med vilde mønstre til rigt dekoreret sølvtøj og endda huse. Når nu man ikke kan få en af hans krukker, kan man i det mindste få inspiration. Så måske ønsker jeg mig også et keramikkursus på aftenskole.
Thorvald Bindesbøll 'stærk form og frit spil' af Mirjam Gelfer-Jørgense n, 420 kroner
Foto: Smart buy glasses
Maria Beyer Nielsen, Beauty Assistant
Disse er på min juleønskeliste - da jeg allerede har denne model i en anden farve og ved at de er en sikker vinder, er de røget på ønskelisten i år. Det er nemlig altid godt at ønske sig noget, der er prøvet og godkendt. Og hvem kan have for mange solbriller? Not me.
Celine solbriller, 2.185 kroner
Foto: Skall Studio
Maria Frederikke Munch Thorgaard, Journalist
Jeg synes, at danske Skall Studios design er lækkert og enkelt - og så er jeg vild med deres tilgang til design og deres bæredygtige værdier. Derfor er denne pyjamas på ønskelisten - det perfekte outfit til hele juleferien!
Skall Studio pyjamas, 1.199 kroner
Foto: Mango
Matilde Leander, Fashion Assistant
Dette år står en grå blazer øverst på ønskesedlen – igen. Jeg har længe været på udkig efter den helt rigtige blazer, og nu har jeg endelig fundet den. Hvis ikke den ligger under juletræet i år, køber jeg den selv, for jeg har allerede sammensat de første10 outfits med den i mit hovede, så nu krydser jeg fingre.
Mango Blazer, 699 kroner
Foto: Fritz Hansen
Mie Juel, Style Director
Det er ikke det mest beskedne ønske, men netop fordi det er et ønske, tillader jeg mig at tilføje Poul Kjærholms ikoniske pk61 sofabord i hvid marmor på min ønskeliste. Santa ved, jeg har været artig i år (blink!). Jeg synes, det er et af de smukkeste borde der findes – det er tidløst og alligevel super moderne – og så passer det godt ind i min interiør stil, der er fyldt med træ, læder og messing.
Poul Kjærholm sofabord, 23.294 kroner
Foto: Hollygolightly.dk
Stine Tidselbak Jacobsen, Senior Art Director
Jeg er vild med Orit Elhanatis forunderlige verden og, denne ørering med dråber af guld og grøn smaragd er magisk og passer både til hverdag og fest. Den hedder ’Wisdom Eye’ og hvem vil ikke gerne bære denne ind i det nye år?
Orit Elhanati ørering, 8.650 kroner
Foto: Louis Vuitton
Rose Maria Boelsmand, Video & Special Content Editor
Hvad der står øverst på ønskelisten? Jeg rejser meget, og derfor står et personligt pas-cover, der giver security-cirkusset lidt chic-faktor, øverst på ønskelisten sammen med et rigtig godt kamera til at forevige alle rejseminderne.
Louis Vuitton pas sleeve, pris på forespørgsel
Stephanie Bang, Project Manager & Health Editor
I flere år har jeg svoret, at jeg ikke var typen, der ville dække mit middagsbord med en dug, men nu har tonen fået en anden lyd. Om det er fordi jeg er blevet ældre, oftere har middagsgæster på besøg eller blot er blevet inspireret på Instagram, skal jeg ikke kunne sige, men ikke desto mindr, så ønsker jeg mig en hørdug fra Broste Copenhagen. Faktisk gerne flere, så jeg ikke skal nøjes med én farve.
H ørdug, Broste Copenhagen, 1.149 kroner
Foto: Fritz Hansen
Sarah Emilie Aagaard, Digital Intern
Lige siden denne smukke nyfortolkning af Arne Jacobsens ikoniske 7’er stol fra 1955 kom på markedet, har jeg sukket dybt efter at eje den! Og da jeg netop er flyttet i ny lejlighed og mangler en skrivebordsstol, kunne anledningen så være mere perfekt? Det tror jeg ikke, og derfor står denne guldbelagte 7’er stol øverst på min ønskeliste denne jul.
Arne Jacobsen stol, 4.500 kroner
Foto: The apartment
Anne P., Beauty Director
Jeg vil simpelthen så gerne havde denne lampe. Jeg synes den er vidunderlig. Jeg tror faktisk endda, at jeg ville blive et bedre menneske af at kigge på den i mit hjem hver dag.
Bordlampe, The Apartment, 9.500 kroner
Foto: Studio Formata
Stine Vanessa Muderspach, Art Director
Svenske Studio Formata laver virkelig flotte marmoreringsmønstre i de fineste farver og nuancer. Er vild med deres bakker som vil passe perfekt til at servere cocktails til mine veninder på.
Studio Formata bakke, 245 kroner
Psst… Du kan også give et abonnement i gave, som varmer langt ind i det nye år. Klik på banneret herunder for at sikre dig den perfekte julegave til hende (eller ham), du holder mest af.