Home / Mode / Shopping / ELLE-redaktionen: Det skal vi shoppe på udsalg
Årets udsalg er for længst begyndt, og snart skal vi ud og finde de bedste kup. Så hvilke udsalgstips er gode at have in mente? Og hvad går ELLE-redaktionen efter?
Engang betød januarudsalg januar. Det gør det ikke længere, for i dag starter flere og flere webshops og fysiske butikker allerede udsalg midt i december.
Det betyder selvfølgelig, at du kan købe julegaver til gode priser, men det skaber også enorme fristelser i en i forvejen kostbar måned.
Vi kender det alle sammen. Midt i kampens hede får vi købt noget, vi egentlig skulle have ladet ligge. Udsalg gør nemlig skøre ting ved os, og derfor er der et par regler, der kan være gode at huske på selv når der står minus 80% på prismærket.
En god tommelfingerregel er, at du også ville være interesseret i produktet, hvis det ikke var nedsat. Hvis du kan svare ja til det, må du helt sikkert gerne købe dit udsalgsfund.
Vi har også alle stået i prøverummet og tænkt ”den passer godt nok ikke helt i størrelsen, og jeg ville også ønske, det var en anden farve, men jeg tager den alligevel”. Nix! Her har du brug for et skud fornuft, og der bør du altså lade udsalgsvaren gå videre til en, der både kan passe den og lide farven.
Gå efter klassiske items, som også holder næste sæson. Udsalgsfund som du kan tage frem sæson efter sæson og glæde dig over (samt over besparelsen) er nemlig de allerbedste.
Men hvad går ELLE-redaktionen efter i dette års januarudsalg?