Januar betyder udsalg, og det er noget, vi her på ELLE-redaktionen ser frem til med glæde! Vi har samlet vores favorit-items, der for de fleste allerede er kommet hjem i garderoben. Se med lige her…
Det ikke er længe siden, at december endte, og vi lovede os selv, at nu skulle dankortet blive i pungen det næste stykke tid. Decembers festlige kjoler og høje stilletter blev lagt på hylden for en stund til fordel for lune uldtrøjer og varme støvler.
Men så blev det januar, og januar betyder udsalg! Og det betyder, at vi nu (med god samvittighed) kan få fat i nogle af de lækre sager, vi de seneste par måneder har gået og drømt om. For hvis ikke man må købe nu, hvornår så?
Læs også: Moderedaktørens 10 januar-favoritter
Udsalget er for alvor skudt i gang, og gaderoben kan piftes op, uden at vi behøver tømme bankbogen! Flere af de eksklusive webshops og butikker bugner af lækre varer, der kun bliver sat længere og længere ned…
Men det kan være svært at finde rundt i de mange fine sko, flagrende kjoler og smukke designertasker. Så for at give dig lidt hjælp og inspiration i den store udsalgsjungle, har vi på redaktionenen fundet vores favorit udsalgsitems.
Se med i galleriet, hvor du finder alt fra et par elegante Aquazzura sandaler til en rå Givenchy keychain.


"Den næste taske jeg drømmer om at investere i, er Marnis klassiske ’Trunk’-bag, og kombinationen af brun og hvid læder i denne udgave hos Holly Golightly ville passe perfekt til foråret”. Marni, Holly Golightly, 6,417 kr., (før 10,695 kr.)

"Jeg har netop lige købt disse smukke Marni støvler, som var på udsalg til 60%. Jeg var lidt i tvivl, og der var et par overtalelser fra både ELLEs Editor Malou og Fashion Director Josephine. Men da jeg løb tør for dårlige undskyldninger, ’det er jo kun starten af januar’, og ’jeg har lige fået et par (meget anderledes og slet ikke til at sammenligne) sko fra Gucci, i julegave’, ja, så måtte jeg jo give igen og købe dem. Min begrundelse er rimelig simpel; man kan aldrig få for mange sko – og dem der siger andet, tager grueligt fejl, i min verden! Jeg har længe ville købe noget fra Marni, men har ikke kunne beslutte mig for hvad, de her var bare ikke til at modstå. Så resten af måneden kommer jeg nok til at bo i disse sko – men som Carrie Bradshaw en gang sagde ”I will literally be the old woman who lived in her shoes!" og jeg vil hellere det, end at fortryde det senere hen". Marni, Net-a-porter

"Det tog lidt tid for mig at blive helt hooked på den rosa farve, men nu kan jeg næsten ikke få nok. Jeg er en kjole-freak, så jeg faldt selvfølgelig også for den her søde sag med dens boho-inspireret stil, og synes den er så fin i sine drapperinger." See By Chloé, Mytheresa, 1896 kr., (før 2714 kr.)

"Jeg har kastet min kærlighed på disse smukke sandaler fra Aquazzura. Hælen er perfekt, og så er leopard jo ’the new neutral’, som passer perfekt til alt!" Aquazzura, Net-a-porter

"Jeg har længe haft et godt øje til den fine hue fra Heartmade og har simpelthen ikke kunne ryste den lune og iøjnefaldende darling af nethinden. Nedsat med 30% smedede jeg, mens jernet var varmt, og kan nu lune mig med den bløde stikkede sag i de kommende kolde måneder." Julie Fagerholt, Heartmade

”Jeg har været forelsket i disse mules fra Miu Miu virkelig længe – og nu er de (endelig) kommet på udsalg. De har en perfekt bred og fin hæl, som man kan bruge til hverdag med et par strømper i til jeans og vigtigst af alt; man kan danse i dem hele natten!”
Miu Miu, Net-a-porter, 2885 kr., (før 5770 kr.)

"Jeg har et godt øje til denne fine, enkle og flotte keychain fra Givenchy - og når ting er på tilbud, er det næsten som om man sparer penge, ik’?" Givenchy, Kassandra, Nu 925 kr., (før 1850 kr.)

"Havde du spurgt mig for en time siden, manglede jeg på ingen måde en taske. Men så faldt jeg over denne og tænkte, at den da lige var hvad jeg godt kunne bruge. Vi taler måske mere ’nice to have’ fremfor ’need to have’ men ikke desto mindre, må den hellere komme hjem til mig og bo." See By Chloé, Mytheresa

"Jeg har allerede været på udsalg og investeret i endnu et par herresko, som jeg ofte bruger på arbejde. Jeg er heldig at have små og smalle fødder og kan altid finde sko, som ingen andre passer. Derfor kunne jeg hoppe i det sidste par i butikken af str. 37." Azzedine Alaïa, Kassandra, 3575 kr., (før 7150 kr.)