ELLE guider: Her er de 10 bedste secondhand-tøjbutikker på Instagram
Af Louise T. Jakobsen - 29/06/2016
Home / Mode / Shopping / ELLE guider: Her er de 10 bedste secondhand-tøjbutikker på Instagram
Der findes efterhånden et væld af lækre secondhand-tøjbutikker, og for at gøre din secondhand-shoppetur lidt mere overskuelig, har vi lavet en guide til dig, med de 10 bedste secondhand-tøjbutikker, der alle har det tilfælles, at de bruger Instagram til at opdatere dig, om deres nyeste items ...
I denne måneds juli-magasin, er det gennemgående tema ‘Cheap & Chic’ og i den forbindelse, har vi lavet en shoppeguide til dig med de 10 bedste butikker, hvor du kan shoppe secondhand-tøj – uden at sprænge budgettet.
Men vi kan vidst alle blive enige om, at der efterhånden er rigtig mange secondhand tøjbutikker at vælge imellem. Og hvis du ikke ved, hvor du skal starte jagten efter de lækre vintageskatte, så fortvivl ej …
… For vi har hjulpet dig lidt på vej, og fundet de 10 bedste secondhand-tøjbutikker, der altid viser de nyeste items på deres Instagram-profiler – på den måde kan du altid holde dig opdateret, og se om dit drømme secondhand-item er lige om hjørnet.
For husk på, at dit drømmekøb sagtens kan have været en andens fejlkøb! Så før du går ud og sætter din konto ud af kurs på din nye drømmetaske, så tjek lige disse 10 lukus secondhand-butikker, som vi har fundet frem til dig.
I galleriet har vi samlet de 10 bedste secondhand-butikker, der alle har det tilfælles, at de er meget aktive på deres Instagram-kontoer og hele tiden poster billeder af de nye items, de får ind af døren.
Psst … Står du selv og har skabet fyldt med lækre og dyre mærker som du ikke får brugt? Så kan du aflevere dit luksus secondhand-tøj i en af secondhand-butikkerne, hvor i splitter 50/50 af salgsprisen. Bliver dit tøj ikke solgt inden for 3 måneder, får du det tilbage igen …
Foto: Instagram @2ndedit
1. The 2nd Edit
The 2nd Edit er en webshop, der forhandler de fineste secondhand items med alt fra tøj til sko og tasker.
Besøg deres webshop the2ndedit.com, og se hele deres secondhand-sortiment.
Du kan følge @2ndedit på Instagram for hele tiden at være opdateret med de nyeste items fra vintageshoppen.
Foto: Instagram @haberdashcph
2. Haberdash
Haberdash er en hyggelig secondhand-butik, der ligger på Øster Farimagsgade 73 i København Ø.
Her kan du finde luksus secondhand, hvor alle items maks er 2-3 sæsoner gamle. Mange af de lækre varer, du finder hos Haberdash, hænger ofte stadig i butikkerne - ikke dårligt vel?
Shop de lækre secondhand-varer på Haberdashs webshop haberdash.dk.
Du kan selvfølgelig også følge Haberdash på Instagram @haberdashcph og hele tiden holde dig opdateret om de nyeste items, der kommer ind i butikken.
Foto: Instagram @iblamelulu
3. I Blame Lulu
Hos secondhand-butikken I Blame Lulu, finder du et bredt udvalg af alt lige fra vintage til secondhand items, der kun er få sæsoner gamle eller stadig kan købes i butikkerne.
I Blame Lulu ligger på Rosenvængets Alle 8 i København Ø.
Besøg I Blame Lulus webshop iblamelulu.com, hvor kan købe alle de lækre secondhand items til gode priser.
Husk at følge @iblamelulu på Instagram, så du altid kan se de nyeste items uanset hvor du befinder dig.
Foto: Instagram @lula2ndhandluxury
4. Lula 2ndhand Luxury
Du kan finde butikken Lula 2ndhand Luxury på Antonigade 9 i København K, hvor eksklusive mærker som Chanel, Hermés, Heartmade, Miu Miu og Mulberry er at finde.
Hvis du gerne vil opdateres med de nyeste items, der kommer i Lula 2ndhand Luxury, så gør ligesom over 17.000 andre og følg @lula2ndhandluxury på Instagram...
Foto: Instagram @magnoliasluksus2ndhand
5. Magnolias Luksus 2ndhand
Den næste i rækken er butikken Magnolias Luksus 2ndhand, der ligger i hjertet af København på Købmagergade 5, lige overfor Illum.
Her finder du alt fra lækre eksklusive vintagefund til items fra nye kollektioner, som stadig sælges i butikkerne.
Magnolias Luksus 2ndhand opdaterer dagligt deres Indtagram med nye og eftertragtede varer. Så hvis du gerne vil lave et secondhand-kup, og se de nyeste items i secondhand-butikken, kan du følge butikken her @magnoliasluksus2ndhand.
Foto: Instagram @mudanashi
5. Muda Nashi
Den alt for lækre secondhand-butik, Muda Nashi, ligger på Godthåbsvej 11A, på Frederiksberg i København .
På Muda Nashis hjemmeside mudanashi.dk, kan du både se alle de nye items, men også resevére i hele to dage.
Følg @mudanashi på Instagram, så du kan holde øje med, om det item, du har ledt efter med lys og lygte, pludselig skulle dukke op - for så er det jo bare om at være hurtig...
Foto: Instagram @osv_secondhand
6. O-S-V Secondhand Fashion
Den fine secondhand-butik O-S-V Secondhand Fashion, ligger på Peter Hvitfeldts Stræde 4, i København K.
På o-s-v.dk kan du se alle de nye varer og resevére de must-have secondhand-items, som du bare ikke kan leve uden.
Følg også @osv_secondhand på Instagram, så du overalt kan se de nyeste items i butikken.
Foto: Instagram @secondcopenhagen
7. Second
Hos secondhand-butikken Second, på Østerbrogade 126 i København Ø, kan du finde luksus secondhand-items, hvor der både er helt nyt og brugt tøj.
Følg @secondcopenhagen her, så du altid kan se alle nyhederne i butikken.
Foto: Instagram @thevintagedk
9. The vintage
The Vintage er en fin vintagebutik, der ligger i Hellerup på Strandvejen 108, hvor du både kan finde nye sæsonprægede varer og ældre mere eksklusive items.
Hvis du gerne vil være opdateret, og holde øje med om dit næste vintagekup skulle dukke op, så følg @thevintagedk på Instagram.
Foto: Instagram @troispommes
10. Trois Pommes
Den sidste secondhand-butik, vi ikke kan undvære her på listen, er Trois Pommes. Den lækre secondhandbutik ligger i Hellerup på strandvejen 110.
Her finder du mærker som Forte Forte, Givenchy, Isabel Marant, Missoni og mange andre.
Du kan også følge @troispommesvintage på Instagram og se alle de nyeste items, der bliver indleveret af danske såvel som udenlandske leverandører.