Tornerose ville drikke sin the hos Tea Time
Mine prinsessenykker elsker simpelthen bare Tea Time på Nørrebro, hvor jeg med mine veninder kan rejse tilbage til det 18. århundredes England og forestille mig, at jeg blandt fine damer nyder te fra Østen, fingersandwiches og de lækreste scones med clutted cream, lemon curd og sød jordbærmarmelade.
Bor du ikke lige to hop og en spytklat fra Birkegade 3 i Købehavn, betyder det ikke, at du skal snydes for en skøn Tea Time-oplevelse. På tea-time.dk kan du nemlig i butikkens webshop købe et prinsessekit med papkrus og -tallerkener, servietter og borddekoration, alt i lyserødt, samt andre lækkerier, der gør det muligt at forvandle din egen stue til en tøset te-salon.
Tea Time er åben:
Tirsdag til torsdag kl. 14-18
Fredag og lørdag kl. 10-18
Søndag kl. 12-18
Du kan ringe og bestille bord på tlf. 35 35 50 58 eller klikke dig ind på teatime.dk og læse mere om den hyggelige salon.
Katrine Damgaard