Lav din egen iste ...
Når vejret ikke er specielt ophidsende af en juli måned at være, og når man endda stadig er på arbejde og ikke har udsigt til en smuttur til Sydfrankrig eller Sardinien, må man finde noget at varme sig på og glæde sig over.
Og så er det altså mere end delikat at kaste sig ud i en te-fest med et hav af teer formet som små perler, der i mødet med det varme vand folder sig ud til slyngende bundplanter og kaster masser af aroma af sig. Må jeg anbefale grøn ’Perle Te Kvæde’ (som jeg sidder og drikker lige nu) eller perlete med mynte (den skal jeg prøve efter frokost; god for fordøjelsen)? Du kan også få ’Perle Te Les Fleurs de Paris’ (grøn med citrusolie) eller ’Perle Te Earl Grey’ (sort med bergamotolie), en ’Lemon’ og en ’Grøn Kina’.
Jeps, man kan sommercruise på mange måder …
De teer, jeg har kastet mit sommerhjerte på, er i øvrigt fra danske Chaplon, som har sin helt egen teplantage på Sri Lanka. Da jeg skrev til dem efter billeder til denne ELLE elsker, gav de mig en is-te-opskrift med, som du ikke skal snydes for:
Til den perfekte iste skal du bruge:
‐ 2 caféglas
‐ Bjergblomst‐te fra ‘Den Danske Te‐plantage’ (du kan også bruge andre typer, men husk: Jo bedre te, des bedre is‐te.)
‐ Koldt vand
‐ 2 spsk. sukker
‐ Evt. en lime
‐ Is ‐ gerne knust
Fremgangsmåde
‐ Kog vandet og lad det køle af i tre minu1er. Brug gerne vand med så lidt kalk som muligt.
‐ Tilsæt 1 spsk. Bjergblomst‐te pr. deciliter varmt vand. De1e er den grund‐te, som isteen bygges op på, og som er tre gange kraftigere end normal te.
‐ Lad teen trække 3‐4 minutter.
‐ Fyld 1/3 af hvert glas med te.
‐ Tilsæt en stor spsk. sukker i hvert glas og lad det opløse i teen.
‐ Hæld koldt vand i den næste tredjedel af hvert glas.
‐ Tilsæt eventuelt en skive lime, hvis du godt kan lide din iste lidt syrlig.
‐ Fyld i sidst den resterende del af glasset op med is.
UVA‐teen fra ‘Den Danske Te‐plantage’ egner sig også godt som iste. Her tilsætter du blot tre skiver lime pr. glas.
Tip:
Hvis isteen skal være helt perfekt, så brug knust is. Det chokerer teen, og den bliver lynhurtigt rygende kold og helt klar i farven.
Psst … ELLE elsker i det hele taget te, der kan noget ekstra, se også …
ELLE elsker magisk te …