Josephine er faldet for noget på den anden side af sundet
Efter blot 2½ dages ophold i Stockholm er jeg hooked! Måtte efter et par timers shopping holde en meget tiltrængt kaffepause, og slog mig ned på Muffin Bakery, et helt fantastisk sted med (læs: enorme!) muffins, der gør det til det perfekte sted at ‘fika’.
Der er en dejligt afslappet stemning hvor både unge og ældre kan nyde en velsmagende latte (med den perfekte temperatur) og selvfølgelig det vigtigste: en kæmpe muffin!
De yderst velsmagende muffins kommer i blandt andet æble/kanel, blåbær/cheesecake, banan/choko, lemon/lime og chokolade, men gulerod/valnødde-varianten med masser af sød icing på toppen blev mit valg både første og anden dag vi kom forbi. Når du først har smagt dem, er det svært ikke at vende tilbage og jeg længes allerede efter min morot/valnöt muffin som den så fint hedder på svensk. Mon de sender til Danmark?
Muffin Bakery har 3 cafeer i Stockholm, bager alt uden unødige konserveringsmidler og serverer også diverse sandwich, juice og andre kager. Læs mere på www.muffinbakery.se
ELLEs Josephine Aarkrogh