Shopping

ELLE elsker Simone Bendix for Edition Poshette

- 15/06/2011

Vi er helt forelsket i Simone Bendix’ skønne lædersager for Edition Poshette ...

Jeg er helt forelsket i Simone Bendix’ skønne lædersager for Edition Poshette – små tasker, lommebøger, nøglepunge og bælter.

For det første kan hun noget med farver. Alt er så douce og lækkert med en air af håndlavede blonder og gamle familie-sommerhuse over sig, kombineret med noget skævt og skørt og vidunderligt barnligt i printene, som spænder fra harlekin-tern og fine blomster og til dunede svaneunger og gamle spillekort.

For det andet er kvaliteten helt i top; læderet er printet helt igennem, så mønsteret ikke slides af ved brug, og derefter håndsyet på en traditionsbunden gammel fabrik i Italien.

Det eneste, man kunne savne, er sko – men mon ikke de er på vej? Edition Poshette er i hvert fald kommet for at blive. Spørgsmålet er bare, hvor man skal starte sin samling …

Du kan læse mere om Edition Poshette her.
Du kan købe mærket hos Lot #29, Gothersgade i København K, og online her.

 

ELLEs redaktionschef Malou Wedel Bruun