Shopping

ELLE elsker puddersæbe fra Acqua di Parma

- 30/08/2010

I disse tider, hvor en almindelig håndsæbe er forvist til skammekrogen, og hvor den praktiske flydende sæbe med pumpefunktion har overtaget, så er det

I disse tider, hvor en almindelig håndsæbe er forvist til skammekrogen, og hvor den praktiske flydende sæbe med pumpefunktion har overtaget, så er det jo rart, at der findes Acqua di Parma. For det italienske nobelmærke har nemlig en genial sæbe i pulverform, der forener det bedste fra fast og flydende af slagsen.

Nu tænker du måske, at jeg går lige lidt for meget op i sæbe til håndvask, og det passer muligvis også… Men så alligevel ikke, for jeg husker en middag for et par år siden, hvor samtlige deltagere måtte besøge toilettet på restauranten ikke nødvendigvis fordi de skulle bruge det, men fordi det rygtedes, hvor lækker sæben i pulverform var. Prøv selv, og bliv overbevist, for nu er sæben endelig kommet til Danmark!

Acqua di Parma Powder Soap koster 200 kr. for 120 g. og forhandles blandt andet i Magasin og Illum.

 

ELLEs skønhedsredaktør Mikkel Hyldebrandt