Mette Marie elsker Elizabeth Ardens godnatkys til ansigtet
Jeg har for nylig indset, at jeg ikke bliver yngre. Jep, det er uundgåeligt! Om Gud det vil, bliver jeg bare ældre (og klogere…) med tiden!
Og ja, jeg er bare en vårhare på bare 28 somre, ville mange nok sukke, men det er den perfekte alder at begyndte at interessere sig for sin hud, har jeg ladet mig fortælle. (Jeg burde også løbe en tur rundt om søerne og dyrke noget mere fitness, men det er en helt anden snak…)
Jeg har nu erhvervet mig serien “Prevage” fra Elizabeth Arden, og det er ganske vist en relativt bekostelig affære, men allerede efter 4 dages brug kan jeg mærke en markant forskel. Min hud og fløjlsblød og føles meget mere fast og sund – efter bare 4 dage!
Jeg kan slet ikke vente med at se, hvordan jeg ser ud om en måned.. Og så er det vel på alle måder bedre, mere cool og billigere end at skulle efterligne én af “Hollywood-fruerne” og have trukket ansigtet om i nakken med kirurgisk hjælp om en 15 år tid, tænker jeg…
At anvende de lækre produkter om aftenen som en del af min skønhedsrutine, inden jeg putter mig under dynen til et stykke med Tina Dickow, føles, som om englene giver mig et godnatkys i hele ansigtet… I love!