En lille butik med de fineste unika-ting ...
For et par uger siden cyklede jeg hjem langs Birkegade på Nørrebro (Lige ved Skt. Hans Torv), og da jeg kørte forbi en lille butik, jeg aldrig har lagt mærke til før, var min skæbne beseglet…
Jeg fik dyb og gensidig øjenkontakt med den smukkeste blondekjole, som hang på en gine i vinduet og i det stille nynnede mit navn.
Jeg så den kun i de sekunder, det tog mig at passere butikken, men jeg lovede i det øjeblik mig selv, at hvis jeg kunne passe den, når jeg næste formiddag ville returnere til åstedet, så skulle den være min. For ever.
(Ja, det er i øvrigt den, jeg har på på billedet til højre. Jeg er hende til venstre. I blondekjolen. Tænk engang).
Lørdag formiddag trippede jeg så tilbage til butikken, hvor jeg blev modtaget af ejeren, som fortalte, at alt det tøj, hun frembringer i den lille shop, er syet på en symaskine i baglokalet, og materialerne er genbrugstøj, som hun syer om.
Mutti Love i Birkegade set udefra …
Min kærlighed, den fine blondekjole, var en slå-om-sag, som hun lige i et snuptag (som vi siger i Sønderjylland) lagde ind, så den passede perfekt, mens jeg ventede.
Hvis jeg skulle giftes i morgen, ville jeg bruge alle pengene på et par vanvittigt dyre sko og så tage denne kjole på!
Mutti Love i Birkegade set indefra ..
Hygge-nygge …
Næste gang, du er på Nørrebro, så drej ind til Mutti Love!
Alt, de har, har de kun én af – og den costumizes dig, mens du venter.
Pssst…: Billedet til venstre af mig (tv.) og Maria Munch (ELLEs journalist) er lånt fra denne fiiiine blog.
I love it!
ELLEs digitalredaktør Mette Marie Lei