ELLEs Malou elsker fine, gennemarbejdede ting
Jeg er en sucker for fine, gennemarbejdede ting med lang holdbarhed (jeg HADER at smide ud …). Og dette fine, fine påskeæg fra Georg Jensen har stået på min ønskeliste, siden det blev lanceret sidste år. Med sin bløde, riflede og rundede form lægger designet sig opad Georg Jensens fantastiske ‘Bernadotte’-kande (som også står på listen), og det vil passe ind i en hvilken som helst stilretning.
Og hvis det ikke er argumenter nok, så kommer der lige tre mere:
1. En helårsløsning: Ægget er egentlig en bonbonniere, så det behøver ikke blive pakket væk efter påske, men kan sagtens pynte hele året.
2. Praktisk: Ægget kan deles i to, så man kan lave en tv-løsning med kæresten, hvis man ikke stoler på, han kan holde sig til sin halvdel helt af sig selv.
3. Velsmagende: Fik jeg nævnt, at der kan være ca. 120-140 gram chokolade i? Mmm … God påske!
Bonbonniere, 12 cm 350 kr., 15 cm 500 kr.
www. georgjensen.com
ELLEs Malou Wedel Bruun