Shopping

ELLE elsker Lady Dior

- 16/02/2010

Malou vil gerne have en ny taske

Jeg elsker, som i virkelig ELSKER, Diors snart 15 år gamle taske med det fine navn, ‘Lady Dior’. Tasken fik sit navn efter den kvinde, der straks tog den til sig, Lady Di. En fransk-engelsk alliance, der passer perfekt ind i Dior-husets fransk-engelske historie med bl.a. John Galliano in mente.

Lige nu er det dog en ærkefransk kvinde, Marion Cotillard, der er taskens ansigt, men meget passende kaldet Lady Marion på Diors website, www.ladydior.com, der er dedikeret til den franske Oscar-vinder.

Min favoritversion er den med det klassiske Dior-mønster. Slangeskind er også fint, men det er quiltningen, der sætter prikken over i’et og giver den ellers klassiske taske kant. Og så er den ikke bare endnu en fin taske, men faktisk påfaldende rummelig!

Så selvom jeg nok ikke ville bruge ‘Lady Dior’ til en fest-fest, er den perfekt til stort set alt andet: hverdag, middage, receptioner, picnicer, cocktailparties, brunches …

Så: Er der nogen, der lige vil give mig en tur til Paris, s’il vous plaît?
Eller bare en billet til Heathrow t/r og deres Dior-lufthavnsbutik, please?

‘Lady Dior’, Dior, fra ca. 1.300 euro.

Psst … Tjek universet på www.ladydior.com komplet med film og sange med og af Marion Cotillard. Pas mal!
 

ELLEs Malou Wedel Bruun