Det danske mærke Forrest & Bob laver bl.a. rå halskæder og lækre, basic T-shirts
Vi elsker det lækre, danske mærke Forrest & Bob, der måske er mest kendt for deres fine, men rå, halskæder lavet af læder og kæder. Farveskalaen er skøn og uden for meget pjat; sort, grå, hvid og nude.
Selvom Forrest & Bob kun er et års tid gammelt, har de allerede udvidet med lækre basic T-shirts og tanktoppe, og nyeste påfund er lækre stiletter med plateau. Fra januar 2010 siger rygtet, at der også kommer til at være en herrekollektion, så mændene også kan shoppe med.
Priserne er yderst rimelige; halskæder fra 400 kr. og tanktoppe fra 350 kr., hvilket gør dem perfekte til værtinde- eller venindegaver.
ELLEs favoritter er de nude plateausko, der er perfekte til den lille sorte nytårsaften, og anker-halskæden fra Black Series for et cool sailor-look.
Se nærmeste forhandler og shop online på Forrestandbob.com. Forsendelse er gratis.