ELLEs redaktionschef Malou er begejstret for DR-programmet 'Danmarks skønneste sommerhus' ... Læs hvorfor
De hyggelige sommerprogrammer løber over skærmen for tiden, og et af dem har vundet ELLEs redaktionschef Malous opmærksomhed, det drejer sig om mandags-programmet ‘Danmarks skønneste sommerhus’
Om programmet siger Malou:
Jeg er ikke så god til at få tændt for fjernsynet, men jeg er blevet fuldstændig hooked på Danmarks skønneste sommerhus. Det er ganske enkelt et genialt koncept: Tre begavede værter med charme, selvtillid og god kemi (arkitekten Nikoline Dyrup Carlsen, der rent faktisk får lov at fagnørde (hvilken befrielse!) og -ikke mindst – Dupond & Dupont alias den kvikke æstetiker og ELLE-klummeskribent Uffe Buchard & den lune og finurlige livsstilsekspert Christian Grau), som drøner rundt i det danske sommerland og viser os, hvilke perler vores kyster gemmer på. Jeg er især blevet genforelsket i Bornholm og Stevns Klint. Så smukt! Se det hver mandag kl. 20 på DR1 eller lige når du har lyst på DR.dk