Mette Marie er helt forgabt i byen med det lette sind og den tunge historie...
Jeg ELSKER berlin! Som i ÆÆÆÆLSKER Berlin! Og især bydelen Prenzlauer Berg.
Jeg boede der i et halvt år, mens jeg tog min bachelor i psykologi i 2007, og siden er jeg vendt tilbage så ofte, det kan lade sig gøre. Og hver gang har jeg overvægt med hjem af skrammel, jeg har tilegnet mig på loppemarkedet i Mauerpark, fordi jeg har et behov for at få så meget af Berlin med hjem som muligt!
Når solen skinner i Danmark tænker vi “Hurra! NU skal vi ud i haven!”
I Berlin trækker folk ud i gaderne, på caféerne og ikke mindst i parkerne.
I den berømte Mauerpark, som hver søndag lægger krop til et af verdens største loppemarkeder, har en australsk dude fundet på den fidus, at han tropper op med sin ladcykel, hvorpå han har en mac, to højtalere og en mikrofon, og så er der karaoke!
Det er et tilløbsstykke uden mage! I søndags sad vi i hvert fald 4000 mennesker og spiste bratwurst, drak Bionade, klappede i takt og nød solen…
Vil du vide mere om Berlin, planlægger du selv en tur derned (do it!), og vil du gerne følge med i, hvad byen tilbyder, så følg udenlandsdanskeren med hang til gadekunst og elektronisk musik, Lise Uduak, på hendes blog HER.
ELLEs Mette Marie Lei (og ny, tysk ven).