Shopping

ELLE elsker Apartment no. 7

- 10/03/2010

Byens hyggeligste butik med det fineste tøj - OG den bedste betjening. Det er jo hele tre ting på én gang...

Jeg elsker den lille, über-tjekkede butik i Fiolstræde København, som er ejet af den top-charmerende og meget jyskklingende Malene Thorlak.

Det er som at træde ind i en hyggelig livsnyder-lejlighed med lækre plys-sofaer, sofaborde, sminkekonsol, og prøverummende er selvfølgelig gammeldags brusekabiner! (Der sker ikke noget, når man drejer på hanen – jeg har prøvet…)

Apartment no. 7 fører de lækreste af de lækreste mærker, men til priser, som er til at betale. Butikken er stopfyldt med smukke Patrizia Pepe-nitte-jakker, cool Stylein-kjoler og en masse andre mærker så som Martin Margiela, Lloren Araza, Imelda, Prim I Am og Chloe Beach Wear, just to name a few.

Malene Thorlak og hendes søde ansatte er supergode til at vejlede, hjælpe og guide, så man finder noget, som klæder lige præcis ens type og krop.
Stort set alle mine yndlingskjoler og trøjer er fra Apartment no. 7, Fiolstræde 7, 1171 København K.

Meld dig ind i Apartment no. 7s facebook-gruppe her og få tip om udsalg og nye varer.