Skønne lakker lavet i anledningen af Alice i Eventyrland
I anledningen af den nyeste filmatisering af Alice i Eventyrland har amerikanske OPI skabt disse fire yderst lækre lakker.
Filmen Alice In Wonderland er lavet i 3-D, men er en blanding af rigtig film og animation – der lægges op til et ægte Disney-eventyr!
Fabelagtige Tim Burton har instrueret, og blandt skuespillerne er legebarnet Johnny Depp, skønne Anne Hathaway og debutanten Mia Wasikowska (som Alice).
De farverige lakker har, i bedste OPI-stil, navne med referencer til filmens finurlige sprog: ‘Absolutely Alice’, ‘Thanks So Muchness’, ‘Mad As A Hatter’ og ‘Off With Her Red!’.
Premieredatoen er sat til 4. marts, hvilket giver dig lidt tid at løbe på, hvis du vil have eventyrlige Alice-negle i biffen.
Min favorit er den skønne blå, propfyldt med glimmer: ‘Absolutely Alice’.
De fire fine lakker fås på lenawhite.co.uk til ca. 85 kr. pr. stk.
ELLEs Josephine Aarkrogh