Shopping

ELLE elsker Alexa Chung for Madewell

- 30/08/2011

It-girl Alexa Chung har designet endnu en kollektion for Madewell

Jeg har ikke rigtigt et stort idol, ligesom dengang jeg var lille og havde Spice Girls-plakater på alle væggene i mit værelse. Stilikoner har jeg heller ikke mange af, men hvis der er en, der altid springer i øjnene på mig så er det Alexa Chung.

Hun ser sej, sød og ser lækker ud på samme tid, og så er hun god til at gøre quirky og anderledes ting virkelig cool!

Det ved hele verden efterhånden godt, også det amerikanske denim-brand Madewell, der nu for anden gang lancerer en kollektion i samarbejde med den fine brite.

Sidste gang var i september sidste år, hvor jeg var så heldig, ikke kun at være i New York samme dag de fine ting kom i butikkerne, men også at være til fest på toppen af Soho House, hvor Alexa også var!

De gode minder er mange, men dette år må jeg nøjes med at blive hjemme og kigge på alle de fine sager i ‘sneak peek’-videoen på Madewells hjemmeside.

Hvis du er i New York den 22. september, køber du så ikke lige leopardstøvlerne, blondeblusen, striktrøjerne, hatten, kjolen og skjorterne med hjem til mig?

… og nej, Madewell.com shipper desværre ikke til Danmark!

Se den fine video her

 

ELLEs koordinator Josephine Aarkrogh