Det eneste, moderedaktionen har lyst til lige nu, er et par oversized jeans.
De super skinny jeans har vi for længst lagt på hylden, men selvom det mere ‘straight’ fit nu er fast inventar i hverdagsgarderoben, har de nyeste jeans på vores ønskelister fået markant vokseværk.
De skal nemlig være oversize og have masser af fylde i benene. Der er noget dejligt befriende ved de supervide jeans, ikke nok med at de er super behagelige, gør de også dit look ubesværet chikt.
Brug dem med en stor strik og sneakers for et casual hverdagslook – eller med høje hæle, hvis du gerne vil have dine ben til at synes ekstra lange.
Til aftenbrug er de også helt perfekte, for med en blazer og en bh, der titter frem, får du et sexet twist til de baggy jeans – eller du kan bruge en tætsiddende top som kontrast til buksernes volumen.
Hvis du også vil supersize dine jeans, har vi fundet vores fem favoritter, som du kan shoppe nu. Se dem nederst i galleriet.