Kan du også mærke, at dagene bliver kortere og vejret mere gråt? Så er der gode nyheder forude, hvis du (også) har brug for et energi-boost. Denne trend skruer nemlig lige dét ekstra op for det gode humør…
Alt fra pink, til knald-orange og græs-grøn – hele Instagram har fået farve-feber, og efterårets colourama-trend kører stadig på fuldt blus.
Og findes der noget mere opkvikkende og energigivende end at hoppe i stærke farvekombinationer? Så må det gode humør næsten være garanteret for resten af dagen…
Leg med sammensætningen af forskellige farver, især komplementær- eller nabo-farver, og skab et kontrastfyldt, legende og sanseligt look, som her hvor influencer Nina Sandbech netop er hoppet i den kombination:
Er du mere til det minimalistiske udtryk, men elsker du stadig knald på farverne? Så skab et helstøbt look ved at kombinere tone i tone af den samme farve som norske Rikke Krefting her mestrer på bedste vis:
Hvis du ikke er nær så vovet, kan du tilføje et strøg af farve til dit look i små steps. Prøv dig gerne frem med et par sko, en accessory eller måske endda en taske i en pang-farve.
Herigennem opnår du et lækkert, minimalistisk look med et cool twist, ligesom influenceren Janka Polliani her har skabt ved at tilsætte en knald-orange clutch til det nedtonede look:
Læs også: Vis mig dit klædeskab: Emili Sindlev: “Jeg har sort på 9 ud af 10 gange, når jeg skal ud”.
Har du også mod på at opgradere din garderobe med stærke farver? Så se med i galleriet nedenfor og bliv inspireret uanset om du er til de stærke farvesammensætninger, et tone i tone look eller blot har mod på at starte i det små med et par farverige sko eller accessories: