Vi elsker de blomstrede prints og jo mere af det, jo bedre! Se med når ELLEs Style Editor, Mie Juel, guider dig til en af sensommerens mest uundværlige tendenser: 'print på print' ...
Sensommeren er over os, men vi er stadig i det bedste sommerhumør her på redaktionen. Og hvad er en sommer uden blomsterprint? Ikke det samme, hvis du spørger ELLEs Style Editor, Mie Juel.
Men er du i tvivl om, hvordan du skal sammensætte et blomstret ‘print på print’-outfit? Så læs med her …
“Jeg er en sucker for blomsterprint og det kan (næsten) ikke blive for meget. Bloggeren, Leonie Hanne, som står bag bloggen ohhcouture.com, gør det til fulde med dette dobbelt-Gucci look som slår enhver af pinden. Hold dog gerne printet indenfor samme kategori/farvesammensætning hvis du vælger at prøve kræfter med dette lettere flamboyante look,” lyder det fra Mie Juel.
Læs også: Moderedaktionens 10 modeuge-musthaves fra Ellos
Kunne du også godt tænke dig flere stiltips fra ELLEs Style Editor, Mie Juel? Så kig med i galleriet, hvor Mie guider dig til, hvordan du styler den fine – og sommerlige – sarong.