Home / Mode / Shopping / Dagens stiltip: Find din indre señorita frem
Inspirationen til dagens stiltip er dugfrisk fra runwayen i New York, hvor Proenza Schouler viste et spanskinspireret look, som ELLEs stylingredaktør ikke kan vente med at efterligne.
Onsdag fremviste Proenza Schouler deres SS16-kollektion på runwayen under NYFW, og blæste stylingredaktør Mie Juel bagover. Den monokrome farvekombination passer til efteråret, mens det eksotiske touch leder tankerne hen mod varmere himmelstrøg – en perfekt kombination.
“WOW! Jeg er helt vild med Proenza Schouler SS16 kollektion, der netop blev vist i går i NYC. Og der er ingen grund til at vente til foråret med at dyrke dette cool senorita look – det er lige til at kopier. Stramt hår, store øreringe, flæser, bare skuldre, bukser med svaj og spidse sko i en monokrom farvepalet af hvid og sort. Du behøver naturligvis ikke iføre dig det hele på en gang, du kan nøjes med at plukke i de mange fine detaljer. For eksempel vil jeg i første omgang tage stilen til mig ved at hoppe i et par sorte bukser med svaj, tilsat en hvid skjortebluse med sort bindebånd og et par flade spidse sko til.”
Hvis du er i akut shoppehumør, så tjek Mies 10 septemberfavoritter i galleriet.
Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Asger Mortensen / PR
AQUAZZURA... er navnet på skomærket, der hitter lige nu. Jeg er ikke oppe at køre over alle skoene; nogle er en tand for italienske til min smag. Men modellerne i ruskind med cut-outs og snøredetaljer som her er fantastiske. ’Belgravia’-stiletter, Aquazzura, 4.237 kr.
Skjorte med sløjfer, Sonia by Sonia Rykiel, 1.700 kr.
Jeg ELLEsker, når gamle modehuse dyrker deres arv, ligesom Gucci har gjort her med GG-logoprintet og hesterefe-rencen. 2015-touchet ses så i form af de rå, oxiderede detaljer og slangeskind. Smukt! ’Dionysus’-taske, Gucci, 18.625 kr.
Jeg drømmer om at sætte mig godt til rette i denne lækre stol. Det rene design og det rustikke skind ville passe perfekt ind i min bolig. ’Hug’-stol, Wendelbo, 15.522 kr.
Strikkimono, Heartmade, 3.500 kr.
Denimkassebukser, Frame, 2.100 kr.
Min seneste besættelse er disse solbriller fra Loewe. Til showet under Paris’ modeuge var alle modellerne iført et par, og siden har jeg ikke kunnet glemme dem, men nu er de endelig i butikkerne! ’Phillipa’-solbriller, Loewe, 2.600 kr.
Rustrød er den nye bordeaux, og jeg har udset mig dette lækre sæt i ribkvalitet og med cool asymmetriske snit. Rullekrave, 1.699 kr. Nederdel, 1.599 kr. Begge fra By Malene Birger.
’Brun Henné’, neglelak, Yves Saint Laurent, 190 kr.
Ørestikker med zirkoner, Zabel Jewellery, 500 kr. pr. par.