Lige siden den netop overståede modeuge i Paris, har ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, haft ét par sko på hjernen: Chanels ikoniske, klassiske og stilsikre two-tone sko! Og hun drømmer stadig om dem...
Da ELLEs moderedaktør for nyligt var til Paris Fashion Week spottede hun flere gange Chanels ikoniske two-tone sko, som er en klassiker, der bare bliver ved og ved og ved med at være smukke.
Chanels FW15/16 Ready-To-Wear kollektion indeholdte de klassiske Two-Tone sko i en ny version. Den kendte sort og beige two-tone sko, som så dagens lys første gang for næsten 60 år siden, havde nemlig fået en firkantet hæl og tynd slingback strop, og blev båret af samtlige modeller på runwayen – og også i de parisiske gader.’
Se også: Karl Lagerfeld relancerer Chanels two-tone sko
Derfor var ELLEs moderedaktør, Josephine, også fast besluttet på at finde et par til sig selv, men måtte desværre gå forgæves denne gang. Men det lavede selvfølgelig ikke om på, at hun stadig drømmer om de smukke sko – og stadig har troen på, at de nok skal blive hendes en dag:
“Chanels two-tone shoes har forfulgt mig siden modeugen i Paris. Jeg ser dem overalt! Desværre var de totalt udsolgt i min størrelse, men jeg bliver i troen om at de nok skal blive mine en dag…”, fortæller Josephine.
De fine sko kan ses på Chanels hjemmeside her, men kan kun købes i Chanels egne butikker.
Se flere af de køb, som ELLEs moderedaktør drømmer om lige nu i galleriet!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!