Shopping

Chikke og spændende styles vi drømmer om til sommer

- 01/06/2021

Hold dig ikke tilbage med at vise din solbrune hud gennem smukke cut-out kjoler, skjorter og toppe til sommer. Denne sæson byder nemlig på alle farver og styles, som hylder tendensen.

Vi er vilde med de feminine cut-out styles, som trender denne sæson. Stilen afviger om noget fra de mere klassiske wrap-dresses, hørskjorter og crop-tops, som har præget de tidligere sæsoner.

Selvom disse styles altid vil være go-to items i vores sommergarderobe, skaber f.eks. Nanushka’s cut-out hørskjorter et cool og kontrastfyldt outfit, som er værd at kigge nærmere på.

Læs også: Her er de nye trendy slippers, som vil erstatte Birkenstock denne sommer

Samtidig sætter mærker som Christopher Esber og Jacquemus standarden højt for tendensen. Disse brands re-tænker om nogen idéen med den åbne ryg, da de eksperimenterer med asymmetriske cut-outs og silhuetter, som giver et kreativt og moderne aspekt til designet.

Cut-out stilen afslører nemlig din hud på en både chik og smagfuld måde, omend det er cut-out ved ryggen, dine arme eller ben.

Også high-street mærker som Zara og & Other Stories følger hastigt med trenden, og kommer med mange smukke og anderledes bud på items, der giver os lyst til at forny garderoben.

Læs også: 6 modetendenser, som kommer til at fylde i gadebilledet denne sommer

Her ser vi både den klassiske hørkjole og spaghettistrop-toppen få nyt liv, som også er i en prisklasse, de fleste kan være med på.

Style en farverig cut-out skjorte med et par jeans og sneakers for et mere afslappede look eller gå all ind og hop i en lækker cut-out kjole og et bare fine høje sandaler.

ELLEs modeteam har samlet 12 items i galleriet herunder, som klæder dig på til at tage sommeren med storm.

Læs også: Så meget koster de mest ikoniske tv-brudekjoler i virkeligheden

Læs også: Den flettede taske er sommerens helt store tasketrend