Chefredaktricens efterårsfavoritter er inspireret af tidens 50’er-trend med udgangspunkt i successerien MadMen
ELLEs chefredaktrice har udvalgt sine 5 favorit-items til den kommende sæson. Den aktuelle 50’er-stil er et must, men cigaretten som accessory er bandlyst.

Jeg drømmer om at gå lidt mere elegant igennem vinteren end sidste år, hvor min Canada Goose-jakke var det eneste, der duede i de iskolde temperaturer. Det kunne eksempelvis være i denne frakke fra MaxMara med cool militære referencer. Pris 11.995 kr.

Der er ingen tvivl om, at rulam er sæsonens uundgåelige materiale, og det gælder ikke kun som overtøj. Jeg har forelsket mig hovedkulds i disse skønne rulamsstøvler fra Burberry Prorsum hos Net-a-porter. com, 5.900 kr.

Kappen er tilbage for fuld skrue, og H&M har min favorit. Pris 499 kr.

Vi skriver det igen og igen: Det er nemt at spiffe dit outfit op med accessories. Jeg er faldet for disse manchetarmbånd fra Boss Black til hhv. 1.499 kr. uden blomsten og 2499 kr. med blomsten.

Den franske designer-darling Isabel Marant har lige nu stor succes med sit budgetmærke, Étoile Isabel Marant. Denne skønne nederdel kan dresses op med stiletter og ned med et par rå, flade støvler. Pris 1.300 kr.