Det danske sommervejr er ikke altid helt til at regne med, og derfor har ELLEs moderedaktion forelsket sig i et look med en let sommertop ovenpå en langærmet top, som passer helt perfekt til de køligere sommerdage. Læs med her hvor vi viser dig inspiration til, hvordan du styler looket, som hele moderedaktionen sukker efter.
Vi ELLEsker sol, sommer og selvfølgelig det lækre sommertøj der følger med!
Men desværre kommer og går det danske sommervejr, og vi kan aldrig helt regne med, at vi får brugt alt det nye, fine sommertøj.
Heldigvis betyder det ikke, at vi ikke kan hoppe i vores nyindkøbte sommertoppe, selvom temperaturen ikke rammer os med 22 grader – tværtimod!
Du kan rent faktisk bruge din sommertop med en langærmet bluse indenunder. Og én ting er helt sikkert – de tynde stroptoppe går aldrig af mode.
Brug den fine stroptop udover en tyndere langærmet bluse og hop i et par boyfriend-jeans, et par chikke loafers og fuldend looket med en taske i denimlook, der matcher bukserne, og du har mestret et super chick sommer-look, der passer perfekt til vores danske sommervejr.
Læs også: Her er nordens nye Chanel-butik
Drys lidt solpudder på kinderne og et par solbriller for øjnene for at sætte prikken over i’et.
Hvis looket skal peppes lidt ekstra op og gøres en lille smule råt, kan du med fordel finde en fin, lidt større, ørering til det ene øre. It’s all about the details!
Let’s be honest, hvem vil ikke gerne se sådan ud? Det vil vi i hvert fald gerne!
Se med i gallertiet nedenfor hvor vi har fundet 10 ting, som ELLEs moderedaktion er helt forelskede i, og som kan inspirere dig til looket…
Psst…Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.