Shopping

Cheap’n’Chic: Tomboy på budget

- 19/04/2016

ELLEs moderedaktion er igen på pletten med billige alternativer til et lækkert outfit. Denne gang inspireret af det cool og lækre tomboy-look. Så hvis du drømmer om at pryde gaderne med tomboy-stilen og samtidig være fin og feminin, så se endelig med lige her!

Selvom det, på de grå og blæsende regnvejrsdage, kan være lidt svært at tro på, er forårssæsonen over os. Det er ikke længere venter, men heller ikke sommer endnu, så hvad skal vi tage på i denne overgangstid? Det er en sag, som ELLEs moderedaktion har taget op til nøje overvejelse, og vi har selvfølgelig fundet svaret. 

Det er på tide at trække i en girly nederdel, en tomboy-sweater og en lang, ærmeløs frakke (for at kompensere for strømpebukserne) – slut af med et par rå cut-out støvler.

Drys lidt volumen-pudder i håret og sæt det op i en tilfældig, rodet knold og hold makeuppen naturlig. Du kan, med fordel, snyde dig til den solbrune hud ved at komme lidt bronzer på kinderne.

Læs også: Dagens stiltip: Sådan forlænger du stængerne

Forvandl looket fra dag til aften ved at bytte støvlerne ud med et par enkle stiletter. Gå her efter en opsigtsvækkende farve, for at opnå lidt ekstra wow-effekt.

Tag en box-clutch under armen, et armbånd om rundt håndleddet og et par fine øreringe i ørene, og voilá! Du har hermed mestret tomboy-looket med et fint, feminint og klassisk touch, og er klar til at gå den vildledende overgangstid i møde. 

Psst… Se med i galleriet, hvor moderedaktionen har samlet en række items, der kan gøre dig Tomboy-chic på budget.

Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.