Foråret har for alvor meldt sin ankomst, og det bliver stille og roligt lunere i vejret. ELLEs moderedaktion guider dig derfor til, hvordan du går foråret i møde med stil, ligegyldig hvilken alder, du har
Foråret er på vej, og det betyder varmere temperaturer. Derfor er det tid til at skifte vinterfrakken ud med en sej overgangsfrakke. På ELLEs moderedaktion er vi især vilde med trenchcoaten, som også var et hit, da SS17-kollektionerne blev vist frem på catwalken.
Trenchcoaten kan bruges til alle anledninger og er cool, ligegyldig hvilken alder du har. For et afslappet look kan den ideelt kombineres med en nedtonet skjorte og et par boyfriend jeans. Ønsker du at gøre dit look lidt mere feminint og spændende, kan du tilføje nogle fine detaljer og accessories.
Læs også: Cheap’n’Chic: Hverdagscool med fine detaljer‘
Når det kommer til accessories, er der et hav af muligheder, og det er helt op til dig selv, hvor mange du vil have på, og hvor vildt det skal være. Lige nu er det især spænder og fine glimmerstrømper, der er et kæmpe hit. Men vi er heldigvis også begyndt at se mere til solen igen, og det er derfor et must med et par seje solbriller.
Kig med i galleriet nedenfor og bliv inspireret til et cool forårslook på budget.
De viste produkter i galleriet kan indeholde reklame i form af affiliate links.