Det nye ELLE er på gaden, og her på redaktionen er der masser af franske vibes i luften. Vejret er begyndt at ligne noget, der kunne minde om sommer, og derfor har vi nu mulighed for at klæde os som en ægte 'pariser-chik'. Se med her og bliv inspireret til looket, som passer perfekt til cafébesøg og forår…
Det nye ELLE magasin er på gaden, hvilket i den grad forstærker vores lyst til at sidde på en café med en ‘cafe au lait’ i den ene hånd og en croissant i den anden. Går du ogsaå og drømmer om det pariser-chikke liv, så guider vi her til, hvordan du opnår looket på budget.
Vi trækker nemlig i et par løse bukser med fine detaljer, en forårsfrakke, dropper strømperne og smutter i et par lækre sko med hæl, og sidst men ikke mindst, tager vi en fin top under frakken, så vi er klar til at tage den over armen, hvis vejret viser sig fra sin gode side.
Bind et tørklæde om halsen og tag en skuldertaske i hånden for at understrege de parisiske toner og bliv endnu mere ‘pariser-chik’!
Læs også: Dagens stiltip: Mix falmede farver
Vi har samlet vores bedste bud på, hvordan du kan opnå looket – endda uden at sætte ild til dankortet…
Tag et kig i galleriet og se de forskellige items, der sammen skaber det perfekte parisiske look.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.