”Skam”-feberen raser og snart kan vi se frem til lanceringen af 3. sæson. I Skams ånd er ELLEs moderedaktion i denne uge inspireret af det cool, skandinaviske look, som den norske blogger og street style-darling rocker. Her giver vi dig looket på budget.
I denne uge er ELLEs moderedaktion inspireret af Skandinavien, nærmere betegnet Norge, og med den snarlige premiere på sæson tre af den norske ungdomsserie ”Skam”, er der fokus på alt der er ’drittkult’ ved vores søsterland. For hvem er ikke vild med Noora’s stil og udstråling, samt det fine norske sprog?
Skam er med til at drage fokus på Norge, men det er ikke kun på den front, at nordmændene gør sig bemærket.
Den norsk-fødte blogger Hedvig Opshaug er en kendt street style-darling og en fast gæst ved de internationale modeuger. Vi ELLE-sker hendes minimalistiske, skandinaviske stil. Hun er indbegrebet af scandicool!
Gør som Hedvig og gå efteråret i møde med lag på lag i lækre materialer. Snit og udskæringer er vigtigt, for at det hele ikke bliver for vamset og søndagsagtigt.
Se også: Cheap’n’Chic: Bliv efterårsklar med sæsonens smukke blomsterprint
Slip-ons med en lille hæl er perfekte til kontoret, men er det blevet for koldt til bare fødder, så tilsæt et par fine mønstrede strømper – Ikke farmors uldsokker! Tænk elegante silkestrømper i tynde materialer.
“You are unique” – Gør dine accessoires personlige med f.eks. initialer på pungen eller søde klistermærker på dit mobilcover.
Så er der heller ingen der hele tiden kommer og vil låne af dig! Smart, ikke?
Se med i galleriet hvor vores moderedaktion guider dig til, hvordan du får det scandicool look på budget:









