Halloween banker på døren, og i år synes vi, du skal gå all in på udklædning. Tag udfordringen op og duk op til halloween-festen som en kendis. Vi guider dig her til 7 bud på udklædning á la celebrity.
Snart bliver det igen tid til halloween. Og hvis du tror, at du kun kan klæde dig ud som spøgelse, mumie eller græskar, kan du godt tro om igen.
I Danmark halter vi måske lidt efter endnu, men især i USA er det helt almindeligt at skeje ud i diverse udklædninger i slutningen af oktober.
Det er jo ingen hemmelighed, at de fleste, er ret betaget af kendisser. De superkendte af slagsen kan få os til at drømme om det søde liv i sydens sol – samt på front rows tilsat en god portion designertøj.
Læs også: 12 items a la den sofistikerede Meghan Markle.
Derfor er de seje celebrities vores inspirationskilde til årets halloween-kostume.
Kendisserne er selv kendte for at skrue ambitionsniveauet i vejret, når det kommer til halloween-kostumer, og vi glemmer sent Kylie Jenner som Christina Aguilera, Emily Ratajkowski som Marge Simpson eller Heidi Klum som Jessica Rabbit.
Se de førnævnte og mange flere kendis-kostumer lige HER.
Nu er valget altså faldet på halloween-kostumer á la kendisserne selv. Vi har fundet 7 bud på kendis samt dertilhørende outfit. Scoll igennem galleriet og udvælg årets look!

Hvem husker ikke Britneys legendariske Hit me Baby One More Time-look fra 1998? Så snart du træder ind i lokalet, vil dinne venner skråle med på det gamle hit.

Kim er en trofast supporter af Kanyes brand Yeezy, og hun ses derfor ofte i de grålige toner. Kanye er vild med et sporty look tilsat stilletter, og det betyder, at fru West ofte skrues ned i lige netop det. Tilsæt eventuelt en lang mørk paryk for at fuldføre looket.

Godt nok er Carrie ikke en ægte kendis, men vores virkelighedstro forhold til hende, gør at hun godt kan kategoriseres sådan. Intro-looket står stadig klart blandt de hundredevis af geniale outfits fra Sex and The City.

Nøglereglen ved dette kostume er more-is-more. Når du tror, du er færdig, så smid lige 10% oven i. Så har du en vaske ægte Iris Apfel.

Dette 'kostume' fungere bedst, hvis I er to, idet Hailey efterhånden sjældent ses uden sin mand, Justin Bieber. Din makker, som kommer som Justin Bieber, skal blot tage noget oversize, tilfældigt sportswear på. Hailey er også vild med det sporty look, og den smukke model ses ofte i oversize lag-på-lag-look. Fuldfør kostumet med en ice tea to go (helst fra Joan's On Third i Los Angeles).

Kom som en af verdens pt mest omtalte kvinder, og du er sikker på, at alle ved hvem du er. Det gode ved at 'dresse up' som Meghan er, at hertuginden har supergod smag, og dit look bliver derfor sofistikeret på en royal måde. Tillad dig selv at gå all in, idet du sagtens kan genbruge alt fra dette 'kostume'.

Olsen-tvillingerne går ganske vist ikke helt så dystert klædt længere, men du kan næsten være sikker på, at folk forstår dit (og din venindes) outfit, hvis I tropper op i oversize solbriller og sort fra top til tå. Hvis I vil gå med en mere nutidig Olsen-look-a-like, kan I blot iklæde jer søstrenes brand The Row.
