Shopping

12 strikkede items, du vil bo i dette efterår

- 22/10/2020

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og det er derfor igen blevet tid til at trække i det varme, og ikke mindst, bløde tøj. Dette efterår er knit-trenden slet ikke til at komme udenom, men heldigvis er trenden både varm, blød og yderst behagelig. ELLE har fundet 12 strikkede items, du vil bo i dette efterår.

Varmt tøj er ikke ensbetydende med, at vi skal gå ned på chikke outfits. Tværtimod. Knit-trenden viser, at tøjet sagtens kan være varmt og behageligt samtidig med, at det ser lækkert ud. 

Hvem siger, at uld kun rimer på huer, handsker og sokker? Du er sikkert allerede blevet opmærksom på knit-trenden. Den meldte nemlig allerede sin entre hen over sommeren, hvor man ikke kunne undgå at se alverdens farvede strikveste i gadebilledet.

Nu er trenden tilbage, og den byder på et hav af forskellige styles. Om det er en top, en nederdel eller kjole, så sikrer de strikkede items dig et varmt og chikt outfit på én og samme tid. Strikken kan bruges som top over en skjorte, hvilket giver et yderst feminint touch. Den kan også bruges til en striknederdel for at opnå et stilsikkert strikoutfit.

Læs også: Stine Goya holder online-lagersalg, som du kan shoppe fra sofaen

Leder du efter det ultimative hjemmeoutfit? Så hop i de bløde cashmere bukser og kombinér dem med en strikket hoodie. 

ELLEs moderedaktion har fundet sæsonens smukkeste strikkede items. Tag et kig i galleriet herunder, og bliv inspireret til dit næste strikkøb.