10 ting, du med garanti ikke vidste om den ikoniske Birkin taske fra Hermès
Af Kirstine Juhl - 07/02/2018
Home / Mode / Shopping / 10 ting, du med garanti ikke vidste om den ikoniske Birkin taske fra Hermès
Bliv klogere på en af Hermès’ mest ikoniske håndtasker: The Birkin Bag. Vi har samlet 10 ting, du skal vide om den eftertragtede taske.
En af de mest ikoniske designertasker er uden tvivl Hermès’ ‘Birkin Bag’, som blev præsenteret første gang tilbage i 1984.
Udover at være smuk har tasken også bevist, at den kan være en bedre investering end aktier på længere sigt – men en dyr en af slagsen. Du husker måske afsnittet i ‘Sex and The City’, hvor Samantha er chokeret over, at hun skal give over 50.000 kroner for tasken og Hermès-ekspedienten siger de famøse ord:
“It’s not a bag. It’s a Birkin!”
Og det er ikke kun i fiktionens verden, at der drømmes om den specifikke taske.
Hermès ikoniske ‘Birkin Bag’ er en af det 20. århundredes mest ikoniske tasker og et varigt statussymbol. Den er svær at opdrive, fås kun i et begrænset antal eksemplarer og er så dyr, at de fleste af os må nøjes med at drømme om at eje den.
Du ved måske allerede, at den ikoniske Hermés Birkin taske har fået sit navn fra det britiske stilikon Jane Birkin, men vidste du, at tasken faktisk blev til ved et rent tilfælde? Og at Victoria Beckham er indehaver af hele 100 Birkin tasker?
Se med i galleriet, hvor vi har samlet 10 ting, du skal vide om den ikoniske Birkin-taske.