Shopping

10 styles i efterårets farvepalette

- 25/10/2019

Dyb orange, rustrød, sennepsgul og cognacfarvet – farvepaletten er uendelig og dette gør sig også gældende ved de brændte efterårsfarver. ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen har fundet sine 10 favoritter i efterårets farvepalette.

Efteråret står på sit smukkest, og jeg bliver så inspireret af naturen på denne årstid. Særligt den vidunderlige farvepalette af brændte nuancer – så hvorfor ikke lade sin garderobe afspejle af de smukke efterårsfarver?

Hvad bedre end lækker, blød strik? Jeg ville elske at hoppe i den smukke grønne Jacquemus-sag og tilsætte et par cool langskaftede støvler til for at skabe et feminint look med et råt twist.

Den bordeaux uldfrakke er helt perfekt, hvis du leder efter en hverdagsfrakke, der både kan holde dig varm og samtidig er elegant og præsentabel. Og så synes jeg, at detaljen med det brede bælte er så fin!

Jeg ELLE-sker brun i alle nuancer; fra beige til mørk nøddebrun – og jeg ville elske at hoppe i den skønne, brune nederdel, der gør sig perfekt med striktrøjer hele efteråret igennem. Hvis du, som jeg, også elsker den brune farve så leg gerne med lag på lag af de brune nuancer og skab et sanseligt look med dybde.

Læs også: Spottet på Instagram: Denne type støvler er et musthave i din efterårsgarderobe

Leder du også efter det helt perfekt item i brændte toner til at fuldende din efterårsgarderobe? Så se med i galleriet nedenfor og lad dig inspirere: