Shopping

10 smukke styles til den moderne gentlewoman

- 28/01/2021

Det maskuline look kan noget helt særligt, og vi drømmer om at iføre os vores kærestes brede bukser og oversized habitjakke. Læs med, når ELLEs modeteam kommer med deres bud på 10 smukke styles til den moderne gentlewoman.

Februar er lige rundt om hjørnet, og selvom der fortsat står hjemmekontor på skemaet, så drømmer vi om at bytte sweatsuitet ud med et lækkert og moderne kontorlook.

Læs også: 10 seje sneakers, som kan gå til alt

Med inspiration fra det nye magasins forside, og den dertilhørende moderserie, har ELLEs modeteam samlet 10 smukke styles, som hurtigt transformerer dig til en trendy og moderne gentlewoman.

Vi er inspireret af herregarderoben og dens enkelthed. Så stjæl gerne lidt fra kæresten, eller tag et ekstra kig i din egen garderobe. Gå efter brede bukser, crispy, hvide skjorter – og alt, som er oversized. Tilføj gerne en af de moderne, strikkede veste eller, for et yderligere maskulint touch, den traditionelle habitvest.

Gå efter chunky loafers, som dem fra Vagabond, og tilføj en cool og elegant ørering, som den fra Trine Tuxen, til at give looket kant. Slut af med en naturlig makeup, og undlad gerne mascaraen men tilføj i stedet en klassisk rød læbestift.

Læs også: 10 bud på cool og komfortable sweatsuits

I galleriet herunder har ELLEs moderedaktion fundet 10 smukke styles, som med garanti vil transformere dig til en trendy og moderne gentlewoman.