Shopping

10 smukke badedragter, vi ønsker os denne sommer

- 08/06/2021

Det er vigtigt at føle sig komfortabel i sit badetøj, og heldigvis er der et hav af muligheder, når det kommer til smukke badedragter. Om du er til sexede cut-outs, sprudlende farver eller elegante udskæringer, så er der med garanti en badedragt til dig. ELLEs modeteam kommer her med deres bud på de 10 smukkeste af slagsen.

Denne sæson er det især de trendy cut-outs, som hitter, men vi ser dog også stadig de mere enkle og stilfulde snit pryde sæsonens badedragter.

Tynde stropper, halterneck og sporty udskæringer er ligeledes stadig dit go-to, når du vil have en badedragt, som følger tidens trends og tendenser, men som du også kan bruge mange år endnu.

Style din badedragt med en lækker hørskjorte og en stråhat når du skal på stranden, eller brug badedragten som en fin top med et par lyse jeans og stiletter om aftenen for et cool og chikt look.

Læs også: Dansk designfirma køber en hel skov for at blive klimaneutrale

Udforsk alle de mange muligheder af print, farver og materialer, og bliv for alvor klar til sommeren!

ELLE’s modeteam har i galleriet herunder samlet 10 bud på smukke badedragter denne sommer – swipe løs og find din nye favorit!

Læs også: 10 items til en ubesværet og chik sommergarderobe