Shopping

10 seje jakker, du kan bære til modeugen

- 02/02/2021

Modeuge i februar kræver en cool og varm jakke, og vi hjælper dig på vej! For selvom modeugen er digital i år, bør man aldrig gå ned på modeuge-worthy jakker – heller ikke selvom den kun skal bruges til en gåtur ved søerne. Læs med, når ELLEs modeteam kommer med deres bud på de sejeste og mest trendy af slagsen.

Den københavnske modeuge er godt i gang, og under normale omstændigheder ville vi efterhånden være godt trætte efter at have løbet København tynd for at nå til diverse modeshows.

Februar er i år ekstra kold med sine minusgrader og snefald – så i vores drømme-modeuge-verden ville vi have brug for en varm jakke! Og gerne en cool én af slagsen …

Jakken er næsten det vigtigste køb om vinteren, hvor man bærer den, hvor end man skal hen. Det er derfor helt essentielt, at jakken både er cool og trendy, men også varm og behagelig.

Læs også: 10 smukke styles til den moderne gentlewoman

De kommer i et utal af farver og former, og det rigtige jakke-køb kan holde i mange år. Gå efter en jakke i en kraftig farve, som den fra Stand Studio, for at få jakken til at bære dit outfit, eller gå efter en med en sjov struktur, som den fra Mango, for at give dit outfit mere kant.

Hvad end du er til, så er vi her for at hjælpe. ELLEs modeteam har nemlig samlet 10 seje jakker, som ville være modeuge-worthy, men som helt sikkert også vil lysne en helt ordinær vinterdag op.

Læs også: 10 items, der giver dig et cool forårslook

Kig med her i galleriet og find den jakke, som du ville bære til den københavnske modeuge. Psst … du kan se alle shows og kollektioner fra modeugen lige her.