Giv dit hverdagslook personlighed med et par seje strømper. Vælg mellem 10 favoritter
Strømper kan give dit hverdagslook personlighed og være prikken over i’et – uden at de koster en formue.
Vælg enten et par feminine ankel-crochetstrømper, som vores favoritter fra H&Ms nye luksusmærke & Other Stories, eller et par mere larmende strømper med et sjovt print. Mærket Happy Socks laver mange forskellige sjove strømper, og vi er især vilde med et par zebra-stribede strømper.
At købe et par luksusstrømper kan også være en god måde at forkæle dig selv på. Er du eksempelvis vild med Kenzo, men har ikke råd til en jakke eller en af de populære sweatshirts? Så kan du købe et par af Kenzos superfine strømper i stedet. Vi er vilde med det lille tigerlogo, og disse strømper skal helt sikkert stå øverst på vores ønskeseddel.
Lad dig inspirere af ELLEs 10 favorit-strømper i galleriet nedenfor.