Mangler du ligé den kjole, skjorte eller accessory til at fuldende dit ultimative jule-look til enten julefrokost, juleaften eller andre af de mange øvrige jule-arrangementer? ELLEs Fashion Coordinator Siw Melchiorsen har fundet sine 10 røde favoritter til den søde juletid, vi går i møde…
Julen er som bekendt hjerternes fest, og findes der noget bedre end at hoppe i en smuk, rød kjole til en af julens talrige arrangementer for netop at komme i ægte julehumør? Eller måske er du mere til en stor, rød og chunky sweater af slagsen, der for alvor skruer helt op for julestemningen?
Jeg selv elsker at gå all in på røde nuancer både i december og særligt i juledagene – for enhver mulighed for at give den gas på julefronten erkender jeg blankt, at jeg knuselsker! Og dertil kommer planlægningen af jule-outfits – der bestemt ikke overlades til tilfældighederne.
Denne smukke Tiger of Sweden kjole ville jeg elske at iføre mig enten til julefrokost eller selve juleaften og style den med en blazer for et kantet og klassisk twist eller en cardigan for det mere bløde og afslappede look.
Røde læber kan pifte ethvert look op – og er perfekt som must-have i tasken, hvis du er på farten i december, og tager direkte fra arbejde til julearrangementer eller julefrokoster.
Disse skønne, langskaftede støvler er brugbare igen og igen til forskellige looks – og passer perfekt ind i din december-garderobe, hvis du også vil pifte måneden op med røde nuancer. De kan nemlig styles både med jeans, kjoler og nederdele, og så er de både feminine, cool og sexede på én og samme tid.
Læs også: Vis mig din taske med Josefine HJ
Leder du efter det perfekte, røde item til dine jule-looks? Så se med nedenfor og lad dig inspirere: