ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson, har fundet 10 favorit-styles med inspiration fra Jacquemus' nyeste kollektion, der blev vist i Provence mandag aften.
Det fraske brand Jacquemus med Simon Porte Jacquemus i spidsen leverede mandag aften sin hidtil smukkeste kollektion, hvis du spørger ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson.
Showet foregik i Provence – en time fra Mallemort, hvor Simon er vokset op – på den fineste lilla lavendelmark med den længste pink catwalk vi til dato har set.
Derfor har Fie ladet sig inspirere af den nye kollektion (der lander i butikkerne sommeren 2020), og her kommer hun med en lille fortolkning, så du kan være på forkant med farver, mønstre, materialer m.m.
Læs også: Se alle looks fra Jacquemus’ 10-års jubilæumsshow, der har taget Instagram med storm.
Hawaii-herreskjorten er et kæmpe stort must! Gerne i en pastel eller blålig farve med et sommerligt print på. Kombiner med et par lysegule shorts eller en nederdel.
Stropkjoler er vores bedste ven henover sommeren, og det forsætter altså lidt endnu, gerne med en lidt mere v-nedringet form. Brug dem med et par klipklapper, høje sandaler eller sneakers for at give dit look lidt forskelligt kant.
Sommerhatten er i strå og gerne rund på toppen – min favorit denne sæson er fra Arket.
Stærke farver, som den skrigende pink, er helt klart noget, man skal holde øje med, og inviter gerne i en blazer. Kombiner pink med gul for at få det smarteste sommerlige outfit.
I galleriet herunder får du 10 Jacquemus-inspirerede styles på budget: