Gul er forårets farve, og du kan kun blive glad af at kigge på og iføre dig den friske nuance. Gå med en skarp gul for et kontrastfyldt look eller en sart tone for et fint pust. ELLE har samlet 10 gule street style-looks og 10 gule påskefund.
Påsken er på trappen, og hvis dén højtid var en farve, måtte det uden tvivl være gul.
Det er heldigt, for farven gul trender i øjeblikket, og derfor er der masser af fine fund i diverse webshops i forskellige gule toner.
Er du til en skarp gul med en karryfarvet undertone som set hos Bottega Veneta? Eller en sart lysegul nuance, der spiller sammen med andre pasteltoner a la The Row?
Lige meget hvad er der noget for dig derude – også hos high street-mærkerne.
Læs også: Shop Meghan Markles ’Jackie O’-inspirerede kjole, der nu er på udsalg
Og med corona-’karantæne’ og påskeferien i samme mundfuld har du måske ekstratid og lyst til at forkæle dig selv lidt.
Se med herunder hvor vi først har samlet 10 gule street style-looks efterfulgt af 10 gule påskefund.