Udover oversize frakker og chunky striktrøjer er lange støvler én af de ting ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, glæder sig til at hoppe i dette efterår. I anledningen af Paris Fashion Week har hun fundet 10 styles, som giver dit efterårslook et fransk touch.
Med Paris Fashion Week i tankerne drømmer ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, om et smut til Paris. Men når vi ikke kan komme til Paris, må Paris komme til os.
Få det chikke, parisienne-look ved at kombinere de lange støvler med en kort nederdel og en chunky strik, eller med en casual T-shirt tilsat en finurlig krave for et fransk twist.
Gå efter rolige farver når du skal vælge dine basic-items og tilføj fede, små detaljer til looket. Stop et par rå jeans ned i støvlerne og tilsæt en stor strik for få en cool Isabel Marant vibe. Bliv i det franske mood med en skøn ulden beret og hvid manicure. Très chic!
Læs også: Shop månedens fine forsidelook
Tilføj et par guld hoops og en let, feminin taske for at sætte prikken over i´et på dit parisiske-efterårslook.
Se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til looket på budget.