Shopping

10 bløde og lækre strik, som kan varme dig året rundt

- 22/02/2021

En blød og varm strik er tæt på uundværlig – den kan bruges hele året rundt, og der er et hav af pasformer, farver og styles at vælge imellem. Læs med når ELLEs modeteam kommer med deres bud på de blødeste og lækreste af slagsen.

Den bløde strik er et must have i enhver garderobe – den giver både varme og komfort på de kolde vinterdage, men også til de sene sommernætter er strikken helt ideel. Kort sagt: en strik er tæt på uundværlig!

Du kan mixe og matche den med næsten alt – den er god sammen med et par flotte jeans eller denne sæsons cool læderbukser, men den er også fin udenover en blomstret kjole eller sammen med en silkenederdel. Strikken er ligeledes perfekt udenover en hvid skjorte med en stor, flot krave, røde læber og et par smukke perleøreringe.

Læs også: 10 smukke og særlige hverdagspunge

Gå gerne efter en i god kvalitet så den kan bruges mange år frem, som for eksempel den fine, lilla strik fra Paloma. Hvis du ønsker et lille twist til din strik, så er den fra Ganni med fin krave og similisten måske noget for dig, eller hvad med den smukke cardiganstrik fra Custommade? Hvis du er mere til det klassiske look, så er Samsøe Samsøes bløde turtleneckstrik garanteret lige dig.

Hvad end du er til, så er vi her for at hjælpe. ELLEs modeteam har nemlig samlet 10 bud på en blød og lækker strik til dit klædeskab – så swipe igennem galleriet herunder og find din nye yndlingsstrik.

Læs også: Kreative keramik-kopper