I samarbejde med Banana Republic har Issa lavet en budgetvenlig udgave af Kates berømte forlovelseskjole
Hertuginde Catherine af Cambridge et af verdens mest kopierede stilikoner. Når hun viser sig i en kjole, bliver den udsolgt på kort tid. Og netop dét skete, dengang Kate og prins William blev forlovet. Her var hun iført en smuk og sofistikeret kjole fra det engelske mærke Issa. Den blå kjole blev udsolgt med det samme og er stadig så stort et hit, at Issa siden har produceret samme model i forskellige farver hver sæson.
Vil du have fingre i en ægte Issa-kjole, må du dog være forberedt på at punge ud. Den koster nemlig over 5.000 danske kroner. Av! Ikke ligefrem en pris, de fleste af os har råd til betale. Men heldigvis er der godt nyt, hvis du ligesom os går og drømmer om at tage en rigtig hertugindekjole på til fest. Issa har i samarbejde med highstreetmærket Banana Republic lavet en budgetvenlig udgave, som kan blive din for kun 675 kr.
Kjolen er en del af en hel samarbejdskollektion, som består af flere kjoler (heriblandt en kortærmet variant), skønne striktrøjer og kuverttasker.
Sæt kryds i kalenderen, for kollektionenen lander i butikkerne den 13. august, og vi forventer, at den bliver udsolgt mindst lige så hurtigt, som Kates forlovelseskjole.
Kjolen til venstre er en budgetvenlig udgave af den klassiske Issa-model, du ser til højre. Der er lidt forskel på kjolernes længde, men ellers er ligheden da slående?Psst … I galleriet nedenfor kan du se hertuginde Catherines skønne ventegarderobe – hun var selvfølgelig lige så imponerende velklædt, mens huns var gravid, som hun har været inden.
Den 4. april var Storbritanniens smukke hertuginde iklædt britiske tweed. Den smukke jakke fra det britiske mærke Moloh og koster 3.900 kr. Fødderne holdt hun varme i støvler fra Aquatalia Rhumba.
Den 20. marts var Kate iført en skøn frakke fra By Malene Birger - den samme jakke, som vores egen kronprinsesse Mary havde på i 2006. Handskerne var fra Cornelia James, og hatten er set før. Den er fra Whiteley og blev første gang båret i 2011 til et bryllup.
Den 17. marts fejrede Kate St. Patrick's dag iført den samme smukke frakke fra Emma Wickstead, som hun havde på på St. Patrick's dag i 2012. Hatten var endnu engang 'genbrug' og fra John Lock.
Den 15. marts - et par dage forinden - var Kate iført tøj, hun allerede har været spottet i. Frakken er fra yndlingsmærket Joseph og hatten havde Kate på sammen med sin Emma Wickstead-frakke på St. Patrick's dag i 2012. Støvlerne er fra Stuart Weitzman og handskerne er fra Cornelia James. Smukt så det ud. Mon Kate har ladet sig inspirere af tidens populære russiske stilikoner?
Selvom man ikke kan se det på billedet, havde Kate den 5. marts et fint sæt med print på fra det budgetvenlige mærke Great Plains. Frakken er en kending og er fra Hobbs. Den købte Kate i september, 2011.
Den 2. marts var Kate ligeledes i genbrug - som hun er blevet kendt for. Hun er ikke bange for at bruge sine favoritter flere gange i løbet af en uge. Her er hun i en af sine favorithatte. Inden under frakken fra Max Mara Studio havde Kate en kjole med leopardprint på fra samme mærke.
Efter en kortere sygdomsperiode var Kate endnu engang på arbejde, og her var hun iført en kjole fra Max Mara Studio.